At tale med sit barn om adoption

American Academy of Pediatrics - maj 2007

Mange forældre vil gerne vide, hvornår de skal fortælle deres barn, at det er adopteret. Svaret er, at det aldrig er for tidligt. Til børn under tre år findes der små billedbøger der handler om adoption. Disse kan medtages som en naturlig del af de bøger du læser sammen med barnet. Giv barnet informationer lidt efter lidt, så meget som det nu kan forstå på de forskellige alders- og udviklingstrin.

Det tager mange år før dit barn fuldt ud kan forstå hvad det egentlig vil sige at være adopteret, men den tidlige snak betyder øvelse i at tale om adoptionen som noget naturligt, og så viser det dit barn, at det er helt ok at bringe emnet på banen.

Her kommer en række tips til, hvordan man kan tale om adoption med sine børn:

Fortæl historien

Ligesom næsten alle børn elsker at høre historien om den dag de blev født, vil de fleste adopterede børn elske at høre historien om dengang de blev adopteret. Fortæl dit barn om rejsen til dets hjemland, og om den store glæde og lykke du følte den dag du bragte det hjem. Tal også med dit barn om de mange forskellige måder børn kan komme til deres familier, som biologiske børn, adoptivbørn, plejebørn eller stedbørn.

Del dine minder

Under adoptionsprocessen er det en god idé at føre en scrapbog eller en dagbog over vigtige milepæle. På samme måde som mange gør det under en graviditet. Skriv også gerne om og tag billeder af de mennesker og steder der var en del af dit barns tidlige liv. Alle disse ting vil kunne gøre det lettere for barnet at forstå adoptionen.

Du kan evt. hænge billeder op i dit barns værelse, der opmuntrer til at tale om adoptionen. Hvis der er tale om en åben adoption kan det være billeder af barnets biologiske familie. Hvis dit barn er adopteret internationalt kan du måske hænge et kort eller nogle indrammede billeder fra barnets fødeland op.

Brug ordene

Ordet “adopteret” bør tidligt blive et naturligt ord i dit barns sprogbrug. Find sammen andre ord, som hele familien føler er naturlige at bruge. ”Føde-mor”, ”mave-mor” eller ”Kina-mor” er almindeligt brugt. Andre foretrækker at tale om ”biologiske forældre”. Lad dit barn forstå, at ordene mor og far har flere betydninger. En mor kan være hende der føder barnet, men også hende der plejer, opdrager og elsker barnet. Også ”far” kan på samme måde have flere betydninger.

Nogle adoptivforældre fortæller deres børn at de er ”specielt udvalgte”, eller at de er ”blevet givet væk af kærlighed”. Selvom forældrene helt sikkert mener det godt, så kan sådanne udtalelser være meget forvirrende for et lille barn. Nogle børn føler, at hvis de er specielt udvalgte, så er de forpligtede til, at være gode til alting. Det kan give problemer når de begynder at forstå, at det ikke er muligt. At fortælle dit barn, at det er givet væk af kærlighed kan betyde forvirring omkring hvad kærlighed er, og om andre der elsker barnet vil kunne finde på, at give det væk igen.

Vent ikke for længe

Jo længere du venter med at tale adoption med dit barn, jo sværere vil det blive at tage hul på snakken. Den åbenhed du kan opbygge mens dit barn er lille, vil betyde, at dit barn vil føle sig tryggere ved at stille spørgsmål omkring sin adoption når det bliver ældre.

Bed om hjælp

Hvis det er svært for dig at tale med dit barn om adoptionen, så tag en samtale med en adoptionssagkyndig person. Han eller hun vil udover forståelse og støtte kunne give dig værdifulde input til hvordan du kommer i gang.

Spørgsmål du kan forvente

Selvom du tidligt taler åbent med dit barn om adoptionen, vil dit barn formentlig på et tidspunkt begynde at stille dig spørgsmål som:

-        Har jeg været i den mave, mor?

-        Hvorfor ville min første mor ikke beholde mig?

-        Hvad hed jeg før jeg blev adopteret?

-        Hvad er egentlig min nationalitet?

-        Hvor meget kostede det at adoptere mig?

Vær åben og ærlig når du svarer. Hvis dit barn får fornemmelsen af, at du ikke fortæller hele historien, vil det måske begynde at lede efter svar andre steder. Måske hos nogle som heller ikke kender svaret og som kan finde på at give urigtige eller unøjagtige informationer. Vis derfor dit barn, at det er ok at tale om adoptionen med dig, og at du gerne vil besvare barnets spørgsmål.

Lad være med at vise dine egne bekymringer med spørgsmål som ”Hvorfor vil du vide det?” eller ”Er der noget du er ked af?”. Dit barns nysgerrighed er både sund og naturlig. Derfor er det vigtigt ikke at tage modet fra barnet når det spørger, eller give det fornemmelsen af, at du føler spørgsmålene som en trussel mod dig selv. Men koncentrer dig om at besvare de spørgsmål dit barn stiller i stedet for at begynde på en lang udredning omkring ting du synes barnet bør vide.

Lad være med at presse på. Nogle børn er nysgerrige fra små af. Andre er mere tilbageholdende med at bringe emnet op. Det bedste du kan gøre er, at lade dit barn vide, at det er ok at tale om det. Så skal det nok komme af sig selv efterhånden som barnet føler behov for at vide mere.

Spørgsmål fra fremmede

Andre mennesker vil sommetider stille dit barn spørgsmål, som det ikke vil kunne besvare. Her kan der være tale om uskyldige spørgsmål som ”Hvor har du dog fået de dejlige brune øjne fra?”, ”Er din far kineser/afrikaner?” eller ”Ligner du mest din mor eller far?”, men også mere nærgående og privat spørgsmål.

Den type spørgsmål fra fremmede kan være problematiske. Du skylder ikke at forklare til hvem som helst, at dit barn er adopteret, men hvis der kommer spørgsmål om udseende eller etnicitet, så giv en enkel og ærlig forklaring. Hvis du føler stolthed over dit barns identitet vil dit barn også lære at værdsætte sig selv. Vær opmærksom på at din holdning til adoption vil skinne igennem i dine svar. Din måde at svare på vil formentlig reflekteres i den måde dit barn selv vil besvare den type spørgsmål i fremtiden.

Du bør også lære dit barn, at det ikke behøver at fortælle om sig selv til fremmede mennesker, hvis det ikke føler sig godt tilpas ved at gøre det. Det er et personligt valg hvor meget eller hvor lidt barnet ønsker at fortælle om sin baggrund. Det er godt for barnet at lære, at dets adoptionshistorie er dets egen.

Adoptionens gave

At hjælpe dit barn til at forstå, at det på samme tid har en unik historie og er lige som alle andre, kan synes at være en vanskelig opgave, men det er vigtigt at forsøge. Nøglen er, at tale åbent og ærligt med dit barn om dets adoptionshistorie, de biologiske forældre og barnets følelser. Adoptionen har givet både dig og dit barn en fantastisk gave - I har fået hinanden. Med kærlighed, ærlighed og tålmodighed vil du og dit barn komme til at opleve en samhørighed, der er lige så dyb og ægte som den der opleves mellem alle andre forældre og børn.