Velkommen
Københavns Lokalforening en afdeling af landsforeningen Adoption og Samfund som dækker København og Frederiksberg, Dragør og Tårnby kommuner. Foreningen har små 400 husstande som medlemmer. Vores medlemmer er kommende og nuværende adoptanter samt adopterede.
Vores formål er at varetage såvel adoptivbørns / adoptanters som vordende adoptivbørn / adoptanters interesser.
Lokalforeningen tilrettelægger hvert år 4-6 forskellige arrangementer, hvor vi så vidt som muligt forsøger at tilgodese medlemmernes forskellige behov.
Formålet med arrangementerne er:
...at give vejledning og oplysning til personer, der overvejer at adoptere eller befinder sig i adoptionsprocesen
...at lave sociale arrangementer hvor børn og forældre kan hygge sig sammen og erfaringsudveksle med ligestillede
...at afholde foredrag og temaarrangementer af enhver art, der har relation til adoption
Har du en god ide til et foredrag eller arrangement så tag kontakt til et af bestyrelsesmedlemmerne eller send os en e-mail
Adoptions- og mødregrupper
Vi har tidligere været aktive i forbindelse med start af adoptionsgrupper og forældregrupper, men grundet ringe tilslutning og ønsker om dette har vi besluttet, at kræfterne skulle bruges på, at genoprette legestuen Buster, som nu fungerer fint og som er beliggende i Grøndalskirken
Erfaringen viser, at kommende adoptivforældre, par såvel som enlige, har stor glæde af at snakke med andre i samme situation både før og under adoptionsprocessen. Mange adoptionsgrupper fortsætter i mange år, fordi børnene også har glæde af hinanden.
Såfremt du er eneadoptantansøger og har spørgsmål vedrørende start af hygge-mødregruppe, er du meget velkommen til at kontakte Charlotte Sistrup, som selv har taget initiativ til en sådan.
Rådgivning
Adoptionsprocessen kan være langsommelig. Vi har derfor lokale rådgivere, hvor det vil være muligt at få gode råd og vejledning.
Indmeldelse i foreningen
På Landsforeningens hjemmeside er der en blanket til indmeldelse. Den finder du her.
Hvis du har spørgsmål om adoption eller foreningsarbejdet er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.
|